Behøver vi CO2-sensorer i boliger?

“Bygninger er til for mennesker, et sted hvor man er tryg og komfortabel og ikke risikerer at blive syg pga. skimmelsvamp”

Ovenstående udsagn er nok noget vi alle kan blive enige om, men vejen dertil kan være mere kompliceret end man skulle tro. Bygningsreglementet prøver at hjælpe os på vej ved at definere og sætte krav til ventilationsniveauet i boligerne.

“Bygninger skal ventileres for at sikre, at beboere og brugere af bygninger har et acceptabelt indeklima.  Ventilationen skal sikre, at der er frisk luft til brugerne, samt at fugt og andre forureninger ikke optræder i koncentrationer, der kan give sundhedsproblemer, gener for brugerne eller skader på bygningerne”

- Bygningsreglementet Ventilation §420 - §452

Hvordan bestemmes luftskiftet og ventilationsbehovet?

Luftskiftet i eksisterende bygninger vurderes typisk ud fra en måling af CO2 koncentrationen. Med en måling af CO2 koncentrationen er det muligt at se hvornår der er mennesker i boligen, hvor aktive de er og beregne det faktiske luftskifte. Ved at sammenligne disse beregninger med grænseværdier fastsat af Dansk Standard kan man bestemme om luftskiftet i teorien er passende og dermed opfylder ventilationsbehovet.

Metoden er gennemtestet og anerkendt verden over, men har en indbygget fejlkilde: Den kræver at der er mennesker og dermed CO2 tilstede i lokalet, hvilket ikke altid er den eneste årsag til at der er behov for ventilation. Hvad med fugten?

 En ny og innovativ metode

CLIMAID har via vores mere end 500 indeklimaanalyser i boliger, udviklet en alternativ metode til at beregne ventilationsniveauet. Metoden bygger på forholdsvis simple måledata og har flere åbenlyse fordele.

Hvad er formålet?

Som vi allerede har været inde på skal ventilationen ikke kun fjerne CO2 fra udånding, men i højere grad sikre at fugtforholdene i boligen ikke medfører skader på bygningen og dermed usunde og skadelige forhold for mennesker. Burde vi så ikke hellere styre ventilationsniveauet ud fra fugtforholdende? CLIMAID har fundet en korrelation mellem vores beregning af fugttilskud, det absolutte fugtniveau og det traditionelt beregnede luftskifte fra CO2 målinger.

Grafen viser sammenhængen mellem fugtniveauet og CO2 koncentrationen i boligen. Hvis CO2 niveauet er højt, er fugtniveauet også højt. 

Denne sammenhæng gør at vi kan vurdere ventilationsbehovet ud fra fugtforholdende og sikre at bygningen ikke tager skade også selvom der ikke er høj menneskelig aktivitet.

En enkelt person der laver mad uden udsugning eller tørrer tøj indendørs, skaber et større ventilationsbehov end 2 personer der sidder og drikker kaffe. Den traditionelle CO2-metode vil sige det modsatte.

Hvordan måler vi?

Vi måler temperatur og luftfugtighed i boligen som man allerede kender det fra gammeldags termometre og hygrometre. Derudover bruger vi vejrdata og information om bygningen til at beregne fugtforholdene.

De simplere sensorer der kun måler temperatur og luftfugtighed er 2-3 gange billigere end CO2 sensorer og har en batterilevetid der er 3-5 gange længere. Dette gør at det både er rentabelt og praktisk at installere i alle boliger og man kan derfor få et bedre overblik over bygningens ventilationsniveau.

Hvad med GDPR?

Her ligger en af de største fordele ved at kunne undgå CO2 sensorer i vurderingen af luftskiftet. Med CO2 sensorer kan dem der har adgang til deres data, tydeligt se hvornår og hvor meget menneskelig aktivitet der har været i boligen. De kan altså se om der er nogen hjemme og om der er høj eller lav aktivitet. Vi kan godt forstå hvis beboerne er urolige over at den data er til rådighed og ikke ønsker at give tilladelse til at den data bliver opsamlet. Med temperatur og luftfugtighedsmålinger er det ikke muligt at se det øjeblikkelige aktivitetsniveau eller vurdere om der er nogen hjemme.

CO2 niveau i en bolig

Er der aldrig behov for CO2 sensorer?

Jo. At bruge CO2 sensorer til at vurdere luftskiftet i bygninger med mange mennesker og høj aktivitet, som f.eks. skoler og kontorer, giver rigtig god mening og der bruger vi dem også. Her vil en beregning af fugttilførslen og det absolutte fugtniveau formentlig ikke være tilstrækkeligt til at vurdere ventilationsbehovet.

Der kan også være behov for CO2 sensorer hvis det skal dokumenteres om der bliver tilført 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal som krævet i bygningsreglementet, til brug i en teknisk rapport eller dimensionering af et nyt ventilationsanlæg.

Handler det derimod om at finde en robust, kosteffektiv og praktisk løsning til at kvantificere det løbende ventilationsbehov i en beboelsesbygning, mener vi at det er værd at overveje om ikke der findes bedre løsninger.